|
Hvad får du ud af at være medlem ?
Som udgangspunkt skal medlemmerne selv være aktive for at få noget ud af medlemskabet ved f.eks. en gang imellem deltage i klubbens møder, at komme til biludstillinger og shows og måske skrive et lille indlæg til klubbladet i ny og næ.
Højdepunkterne er klubbens stande på udstillinger i Fredericia og Hillerød, samt træffene i Gjern, Klampenborg og på Gavnø. Hertil kommer ture arrangeret af Rover klubben, af enkelt medlemmer eller af andre bilklubber, f.eks. det årlige ”Englændertræf”, hvor vi møder andre med engelske bilmærker (primært Vauxhall og Rootes).
Der afholdes klubmøder (garagemøder) i Jylland og Køben-havn/Sjælland, hvor vi ikke kun snakker bolte, møtrikker og tandhjul, men hvor der også er plads til andre emner, da alle i familien er velkomne. Julearrangementerne plejer at være populære.
Klubbladet udkommer 5 gange om året (Februar, April, Juni, September, November) med nyt og gammelt om Rover, afholdte og kommende arrangementer, medlemsartikler mv.
Det er gratis for medlemmerne og andre at annoncere deres Rover til salg, ønske om køb af særlig Rover eller salg af reservedele. Klubben har valgt at lade klubbladet være den centrale informationskilde.
Kompetent teknisk rådgivning om alle ældre Rovertyper kan hentes fra klubbens tekniske konsulenter.
Rover Owners Club er medlem af Motorhistorisk Samråd, der er en sammenslutning af danske motorklubber. Ydermere har klubben et udmærket samarbejde med Roverklubber i andre lande bl.a. England og Sverige.
Har du yderligere spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte klubben. |