2025 Fredericia messen - Roverklubben

Rover Logo
Rover Logo
Rover Owners Club Danmark
Rover Owners Club Denmark
Gå til indhold

2025 Fredericia messen

Ture & træf
Fredericia messe 2025     
Messe Fredericia 29-30. marts 2025
Af.: Povl Graakjær
 
Så har klubben igen en messe bag sig og på alle måder en god weekend. I år var der kun to biler på standen hvilket gav mere luft mellem bilerne og plads til at gå rundt på.

De to biler var.: Rover P2 10-6-Light saloon 1946 og Vauxhall Victor Sedan 4 dørs 1,5 L 4 cylinder.
 
Lørdag var der mange besøgende nærmest som sild i en tønde så tæt var der når man gik rundt i hallerne. Søndag tog det længere tid inden der rigtig begyndte at kommer besøgende – måske skiftet til sommertiden havde snydt mange.
  
Den udstillede Amanda Rover blev meget beundret og fotograferet som et godt minde fra messen. Tak til Mette fra Vissenbjerg, der havde stillet bilen til rådighed for standen.
 
Bilen som nu er 79 år gammel, har gennem årerne haft 5 ejer og helt utroligt var 2 af ejerne til stede på messen - ejer nr. 3 som havde bilen fra 1998 og til 2003 samt nr. 5 - Merete og hendes mand Peter som har haft bilen siden 2009 og renoveret den.

Godt besøg af klubbens medlemmer og masser snak med dem og andre besøgende på standen. 2 nye medlemmer i klubben blev det også til klubbens hvervebrochure fik flere med hjem også flere end på tidligere messer. Klubbens annonce for Rover 75 reservedele blev studeret og spurgt ind til samt affotograferet.
 
Salg fra klubshoppen var der lidt af og 10 af de 27 modelbiler der var, til salg blev solgt. Resten kommer på hjemmesiden.
  
Oplevelser fra messegæsterne:
  
En messegæst kom og spurgte om den udstillede Rover havde tilhørt Viggo Larsen (bror til Aksel Larsen som startede SF i 1958) for hvis så havde vedkommende gæst arbejdet på det værksted på Fyn hvor bilen blev vedligeholdt – men det gjorde den jo som beskrevet i messefolderen ikke.
  
En 18-årig mekanikerlærling fra Tarm kom og købte Roverlogoet som sidder i rattet på en Rover 3500 P6 – og som var i gang med at renovere en P6 3500 så lad os håbe et medlemskab og næste generation, vedkommende fik en hvervebrochure med. I købet af Roveren fik han en masse reservedele med for kr. 500,00 og flere af dem var nye.
 
Chris Nicolls som kom fra Ladelund i Tyskland lige på den anden side af grænsen, havde hørt at vi manglede biler til udstillingen og tilbød gerne at komme med sin Rover SD1. Hvert år tager han til torvetræffet i Løgumkloster i den tyske Rover SD1.
  
Den Danske Stol et firma fra Viborg som gør i renovering/ behandling af læder i veteranbiler, kom forbi standen til en snak om emnet som de meget gerne vil komme og fortælle om, på et klubmøde.
 
Tilbage til indhold